322680.8dd5717.b4f3a28500dc415a87e38174eaa3360c

Broccolitærte i hverdagen

Jeg elsker æg. Og en tærte består af æg, hvilket nok også har en indflydelse på min store kærlighed for en god tærte.

Jeg elsker æg. Og en tærte består af æg, hvilket nok også har en indflydelse på min store kærlighed for en god tærte.

Men jeg må også tilstå, at jeg er en doven kok. Jeg er stadig lidt den der teenager, der gerne vil have mad på bordet, og det skal gå hurtigt.
Så jeg har opfundet en turbo-udgave af en broccolitærte, som tilmed også er ret sund. Bum bum!

Du skal bruge:

  • En pakke grovtærtedej (Yep, det er den færdiglavede.)
  • 4 æg (gerne økologiske – de er ikke så meget dyrere, og de er både pænere og smager bedre)
  • 1 pakke hytteost (cirka 200 gram) – Jeg plejer at bruge Cheasy Hytteost 1,5 %
  • 1 hakket løg
  • 1 pakke skinke i tern eller strimler
  • 1 lækkert broccolihoved
  • 0,5 tsk. salt
  • En god portion friskkværnet peber

Vupti! Den er både sund, hurtig OG BILLIG! I love it.

Lad os komme i gang.

  1. Skær broccolien ud i mindre hoveder og lad dem småkoge i et par minutter, til de er flotte grønne og knapt så hårde (cirka 3-4 minutter, hvis du smider dem i kogende vand).
  2. Mix tærtedejen sammen og placer den i et tærtefad (Husk at smøre fadet).
  3. Rør æg, hytteost, salt, peber og løg godt sammen – du må gerne bruge et piskeris.
  4. Si alt vandet fra broccolien (lad den gerne lige dampe lidt af inden, så du er sikker på, at alt vandet er væk) og placer de fine stykker i tærtefadet.
  5. Strø derefter skinken rundt i tærten.
  6. Hæld din lækre æggemasse ud over godterne.
  7. Smid den i ovnen på 200 grader (ikke varmluft) og giv den cirka en time.
  8. Vupti! Så er der mad. Lad den lige stå og kede sig 5 minutter på bordet, inden du sætter tænderne i den.

Altså, det tager mig cirka 20 minutter at lave det – og så er det bare at vente. Og ja, jeg ved da godt, at der sidder nogle kokke derude og tænker “Nej, nej, nej, Carlsen, det her er jo ikke tærte, som vor moder lavede den”.
Og nej, det kan godt være. Men det var nu engang sådan MIN mor lavede tærte. Og hun var trods alt 3 % fransk, så FNØH!

Anyway, håber I nyder denne fantastiske ret! 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *